Bliv ringet op

🎄 Julelukket hos Repair2Care: Odense og Viby: 24.-26 dec og 31 dec - 1 jan ✧ Roskilde: 23 dec - 3 jan

Sparen Sie 50 € ved din første reparation med koden: Repair2Care

Sparen Sie 50 € ved din første reparation med koden: Repair2Care

Vinterdæk på bilen: Læs reglerne her

Hvis du kører i din bil i alle vintermånederne, så er det en god idé at skifte dine sommerdæk ud med vinterdæk. Selvom det ikke er et lovkrav i Danmark at køre med vinterdæk i vinterperioden, så kan det øge din sikkerhed markant. Vil du vide mere om reglerne for vinterhjul, så kan du læse mere om det her.
GÅ TILBAGE
Rød bil kører i sneen
Rød bil kører i sneen på vinterdæk

Hvornår skal man skifte til vinterdæk?

Man bør skifte til vinterdæk omkring efterårsferien i uge 42 eller når temperaturen kommer under 7 grader.

Det er en god idé at være en smule på forkant, når det kommer til skiftet fra sommerdæk til vinterdæk, da der pludselig kan ske et hurtigt vejr- og temperaturskifte i Danmark. Du kan risikere, at du en dag står op til isglatte veje, og så kan det være for sent at skulle skifte til vinterdæk, når man har travlt og skal på arbejde.

Sørg for at være i god tid og skift så dine sommerhjul ud med et par vinterhjul, inden temperaturen når at blive alt for lav.

Er vinterdæk lovpligtige i Danmark?

Der er ikke et lovkrav om vinterdæk i Danmark, men flere politikere, eksperter og brancheorganisationer bringer jævnligt emnet på banen, og mener at der bør være lovgivning på området.

Vinterdæk har nemlig et langt bedre vejgreb end sommerdæk og helårsdæk. De giver dig en langt bedre bremseevne på sneklædte eller isglatte veje, end både sommerdæk og helårsdæk gør.

Selvom der ikke er krav om vinterdæk i Danmark, så er det under alle omstændigheder en god ide at skifte til vinterdæk i vinterhalvåret, da de markant øger sikkerheden for dig selv og dine medtrafikanter.

Sort bil bremser i sneen

Hvad er forskellen på vinterdæk og sommerdæk?

Der findes tre typer dæk: vinterdæk, sommerdæk og helårsdæk. De forskellige dæktyper er designet til at blive brugt under forskellige forhold og for at give dig den bedste sikkerhed på vejen.

Vinterdæk er designet til at blive brugt ved kolde temperaturer og vinterlige forhold. De har et dybere dækmønster og riller, som giver et bedre vejgreb, når der ligger sne eller is. Derudover er de også lavet af en mere fleksibel gummiblanding, der bedre kan give sig ved lave temperaturer.

Sommerdæk er designet til at blive brugt i varmere vejr. Dækmønsteret på disse er mere simple og er designet til tørre og våde veje. Derudover er de lavet af en hårdere gummiblanding, der fungerer godt ved høje temperaturer.

Helårsdæk er en blanding mellem vinterdæk og sommerdæk. De er designet til at fungere i både vinter- og sommervejr, men de fungerer ikke bedre end de specialiserede sommer- og vinterdæk. Helårsdæk er bedst at anvende steder, hvor der ikke er de helt store temperaturskift mellem sommer og vinter.

Hvid bil kører på en snedækket vej

Er det lovligt at køre med vinterdæk om sommeren?

Ja, der findes ingen regler i Danmark om, at det er ulovligt at køre med vinterdæk om sommeren. På samme måde finder der heller ikke regler om, at det er ulovligt at køre med sommerdæk om vinteren.

Det er dog en god ide, at skifte dine vinterdæk ud med et par sommerdæk i sommerhalvåret, da det vil øge din og dine medtrafikanters sikkerhed markant. Vinterdæk er ikke som sådan farlige at køre med om sommeren, men de fungerer bedre på vinterlige veje.

Vinterdæk er nemlig lavet til at have et bedre vejgreb på veje, der er kolde og våde, samt veje med is eller sne. Om sommeren vil denne type dæk ikke have samme funktion. Her vil sommerdæk fungere bedre. Derudover bruger du også mere brændstof på vinterdæk om sommeren, fordi rullemodstanden på vinterdæk er større end på sommerdæk.

Hvor mange år holder vinterdæk?

En god tommelfingerregel, når det kommer til vinterdæk er, at de max. kan holde i 5 sæsoner, når de er i brug. Hvis ikke de er i brug, så må de højst være 10 år gamle. Der er dog ingen lovgivning på området.

Vinterdæk kan faktisk godt blive for gamle og årsagen er, at de er lavet af en special gummiblanding, der består af naturgummi og silica, som giver gode egenskaber i vinterføre. Denne gummiblanding vil dog også nedbrydes med tiden, hvorfor dine vinterdæk faktisk bliver dårligere jo længere tid de er i brug.

Du finder alderen på dine vinterdæk ved at finde DOT koden på hjulet. Her vil der stå fire tal, hvoraf de første to tal fortæller hvilken uge vinterdækket er produceret i og de sidste to tal fortæller året. Står der 4224, betyder det, at vinterhjulet er produceret i uge 42 i år 2024.

Skal man have fælge til vinterdæk?

Du behøver ikke nødvendigvis at have fælge til både dine sommerdæk og vinterdæk. Er du glad for dine fælge, så kan du godt få fjernet sommerdækkene fra fælgen og i stedet få sat vinterdæk på de samme fælge hos værkstedet. Dette kan dog godt blive relativt dyrt. Det anbefales derfor, at du har to sæt fælge og dæk (et sæt til sommer og et sæt til vinter).

Mange vælger at have alufælge på deres sommerdæk og stålfælge på vinterdækkene. Stålfælge er tungere end alufælge, hvilket kan være en fordel i vinterperioden, hvor der skal sikres et bedre vejgreb, især når der er sne.

Udseendet på de to typer fælge er dog ikke helt det samme. Her er det klart alufælgene som gør sig pænest ud. Stålfælgene bliver dog ofte dækket af en hjulkapsel, der kan maskere de mindre flotte fælge.

Sort bil kører på vej med sne på

Få lavet dine sommerdæk, når du skifter dem ud med vinterdæk

Alufælgene på sommerdækkene er ofte meget mere udsat for skader end stålfælgene på dine vinterdæk. Derfor kan det være en god idé at få lavet alufælgene i vinterhalvåret, når de alligevel ikke er i brug.

Vi tilbyder alufælg reparation til priser fra 1.200,00 kr.. Vi kan reparere dine beskadigede alufælge uanset om du har lakerede fælge eller fælge af typen Diamond Cut.

Læs mere om vores reparationer af lakerede fælge eller renovering af diamond cut fælge her.