Bliv ringet op

🎄 Julelukket hos Repair2Care: Odense og Viby: 24.-26 dec og 31 dec - 1 jan ✧ Roskilde: 23 dec - 3 jan

Sparen Sie 50 € ved din første reparation med koden: Repair2Care

Sparen Sie 50 € ved din første reparation med koden: Repair2Care

Alufælge, stålfælge og Diamond Cut fælge: Hvad er forskellen og hvad skal du vælge?

Når du skal vælge fælge til din bil, så er der flere forskellige faktorer, som du bør overveje. Valget af fælge påvirker nemlig både udseendet og ydeevnen på din bil. De fleste vil gerne have en hurtig og flot bil, og selvom mange ser på fælgene som en dekorativ accessory, så har valget af fælge faktisk større betydning i forhold til praktik, sikkerhed og køreevne.Vi kigger nærmere på forskellen mellem de forskellige typer af fælge, samt fordele og ulemper ved dem alle.
GÅ TILBAGE
Grå bil med nærbillede af alufælge.

Hvad er alufælge?

Sølvfarvede alufælge

Alufælge er en type af fælg, som er lavet af aluminium. Det er også denne type fælg, som de fleste har til deres bil. Især anvender de fleste denne type af fælg til deres sommerdæk.

Der findes enormt mange forskellige alufælge på markedet, og her er der virkelig noget for enhver smag, når det kommer til farve og udseende. Men ud over udseendet på alufælg, så kommer denne type af fælg også med en række fordele.

De fleste biler i dag bliver leveret med alufælge.

Fordele ved alufælge:

Alufælge er lavet af en blanding af aluminium, magnesium, samt andre typer af metal, der ikke indeholder jern. Denne blanding er sammensat for at styrke aluminiummet, reducere vægten på fælgen, samt gøre dem ekstra holdbare.

De fleste vil gerne have fælge, der er lette, idet det giver bedre køreegenkaber. Kontakten til vejen bliver nemlig bedre med lette fælge, hvilket giver bedre brændstoføkonomi og kortere bremselængder. Opbygningen af en alufælg gør den mere responsiv, forbedrer bremseevnen og lader bilen accelerere hurtigere.

Ulemper ved alufælge:

Den største ulempe ved alufælge er, at de er dyrere end stålfælge, og så er de mere sarte over for skidt og snavs. Derudover er alufælge også mere modtagelige overfor skader, da aluminium er blødere end stål.

Kan alufælge repareres?

Hvis du har fået en ridse eller skrammer på dine alufælge, kan de sagtens repareres. En reparation er i langt de fleste tilfælde også langt billigere end at købe nye fælge.

Vi tilbyder reparation af malede alufælge til en pris, der starter ved 1.200,00 kr.Inkluderet i prisen er reparation samt efterfølgende maling og lakering af fælgen. Derudover retter vi også gerne dine skæve fælge op ved en fælgopretning , hvis dine fælge er blevet slået skæve i en kollision eller ved et kantstenskys.

Hvad er stålfælge?

en bøjet alufælg, der bliver rettet op i en hjuludretningsmaskine.

Stålfælge er en type af fælg, som generelt er mere hårdføre end alufælge. Stålfælge er mere robuste i materialet, hvorfor de derfor også er mere hårdføre overfor skader, og de bliver ikke så beskidte eller snavsede.. Mange vælger også at bruge hjulkapsler uden på fælgen, hvis de bruger stålfælge, idet denne type fælg ikke er så pæn som alufælge. Der kan en hjulkapsel gøre fælgene lidt pænere at se på.

Mange vælger at køre med stålfælge på deres vinterdæk, da vejene om vinteren er mere ustabile. Vi skal køre i vejsalt, sne og meget vand. Stålfælge bliver ikke skadet af at køre i vejsalt. Vejsalt ændrer udseendet på fælgen, men vil ikke som sådan gøre noget ved selve strukturen på fælgen.

Fordele ved stålfælge:

Fordelen ved stålfælge er, at de typisk er billigere end alufælge, og samtidig også mere modstandsdygtige over for skader.

Grundet tyngden på stålfælge giver de et bedre vejgreb, når du skal køre i sne eller is, hvorfor det er en god ide at bruge stålfælge om vinteren.

Ulemper ved stålfælge:

Den største ulempe ved stålfælge er den tungere vægt, som godt kan påvirke brændstofsøkonomien, samt køretøjet håndtering.

Derudover er der også en ulempe ved udseendet på stålfælgen, idet de ikke er så pæne som en alufælg. Dette er især en ulempe, hvis man gerne vil have pæne fælge til sin bil.

Kan stålfælge repareres?

Ja, du kan sagtens reparere skader på stålfælge. Læs mere om vores fælgereparationer her.

Hvad er en Diamond Cut fælg?

Et nærbillede af en skinnende diamantskåret alufælg med sorte detaljer.

En Diamond Cut fælg er en type af alufælg, der har fået skåret et tyndt lag aluminium af fronten på fælgen, således at der kommer til at være en del af fælgen, hvor aluminiummet er blottet. Det blottede aluminium er meget skinnende og blankt, og giver en god kontrast til den farvede del af fælgen, hvorfor denne type fælg er meget eftertragtet, hvis det alene skal handle om udseende på fælgen.

Diamond Cut bliver lavet i en specialudviklet CNC-maskine, der beskærer overfladen af fælgen med en meget fin diamantklinge. I maskinen bliver der fjernet et meget tyndt lag af aluminiumsoverfladen, således en del af fælgen bliver helt blottet.

Fordele ved Diamond Cut fælge:

Fordelen ved at have Diamond Cut fælge til sin bil er, at de er en flot type fælg, der giver et unikt udseende til din bil. Fælge med Diamond Cut er meget unikke og skiller sig ud i mængden.

Ulemper ved Diamond Cut fælge:

På grund af det blottede aluminum på fælgen, så er denne type fælg også meget mere udsat for skader end andre typer fælge. Der skal ikke meget til for at fælgen får ridser, skrammer eller lignende, og så ser fælgen ikke længere så flot ud.

Kan Diamond Cut fælge repareres?

Ja, Diamond Cut fælge kan godt repareres. Ved en reparation af Diamond Cut fælge, bliver fælgen placeret i en specialudviklet maskine, der meget fint beskærer overfladen på fælge, således at ridser og andre skrammer bliver udjævnet.

Det er dog ikke alle typer fælge, der egner sig til at blive Diamond cuttet. Her er det en god ide, at du snakker med en professionel tekniker, som kan vurdere om dine alufælge egner sig til denne type af renovering.

Hvilke fælge skal du vælge?

Tekniker sliber en ridset alufælg under en fælgreparation.

Når du vælger fælge til din bil, er det vigtigt at overveje dine præferencer, kørestil og budget. Alufælge tilbyder en blanding af ydeevne og æstetik, men til en højere pris. Stålfælge er mere overkommelige og holdbare, men mangler den stil og elegance, som alufælge har. Diamond Cut-fælge tilbyder en unik og iøjnefaldende finish, men kræver mere opmærksomhed og pleje for at bevare deres udseende.

Uanset hvilken type fælge du vælger, er det vigtigt at vælge kvalitetsfælge, der passer til din bil og dine behov. Ved at tage hensyn til faktorer som vægt, holdbarhed og æstetik kan du træffe det rigtige valg og forbedre både udseendet og ydeevnen på din bil.