Sparen Sie 50 € ved din første reparation med koden: Repair2Care
Som bilejer er det næsten uundgåeligt at undgå ridser eller skrammer på bilen. Når du parkerer på trange parkeringspladser risikerer du, at andre ved et uheld kommer til at ridse din bil, når de skal gå forbi den eller skal ind i deres egen bil.
Genstande som nøgler, nitter på tasker, eller lynlåse på jakker kan nemt lave små ridser på bilen.
Indkøbsvogne er også én af de største syndere, når det kommer til at lave ridser på bilen. De kan let ramme bilen, mens du pakker dine varer. Ridser i lakken kan også opstå under kørsel, hvor småsten fra vejen kan ramme bilen og lave et stenslag i lakken.
Det er ret vigtigt, at du får repareret ridserne på din bil hurtigt efter de opstår. Selvfølgelig er det mere vigtigt, hvis ridsen er dyb frem for overfladisk.
De dybe ridser i lakken kan nemlig forårsage mere skade end du lige tænker. Sidder ridsen dybt i lakken, kan der nemt komme rust i den og det kan udvikle sig til en større skade end hvis du bare fik den repareret med det samme.
Derfor er det vigtigt, at du altid sørger for, at få repareret dine ridser på bilen.
Der kan være ret stor forskel på de ridser du kan få på din bil. Skal du have repareret en lakskade, er det vigtigt, at du tager en vurdering af, hvor dyb og omfattende ridsen er, da dette afgør, hvilken type reparation, der er nødvendig for at få den fjernet.
Små overfladiske ridser på bilen behøver ikke den helt store reparation. De kan sagtens poleres væk til et flot resultat.
Har du derimod fået en dybere ridse eller et lakstenslag, så skal det laves ved en reparation. Reparationen kaldes spot repair og er en type af bilreparation, hvor man genskaber overfladen på bilen ved at fylde det skadede område med en særlig lakfarve, der også fungerer som fyldemiddel.
Har du fået små overfladiske ridser på bilen, kan du fjerne de små ridser på bilen ved en almindelig polering.
Ved polering fjerner man ridserne ved at fjerne det yderste lag af lakken, således at overfladen på bilen igen fremstår helt glat.
Får du en polering og keramisk coatingfjerner du de overfladiske ridser i lakken og genskaber bilens skinnende ydre.
Har du en kaskoforsikring, så er du dækket, hvis der kommer en bule eller en ridse på bilen, mens den står parkeret.
Vær dog opmærksom på, at du skal betale din selvrisiko, hvis du vælger at få lavet skaden gennem din forsikring. Hvis en anden bilist derimod tager ansvaret for skaden, så slipper du helt for at betale noget for at få udbedret.
I mange tilfælde kan du dog få repareret ridser i lakken til en langt billigere pris end din selvrisiko. Derfor kan det i de fleste tilfælde godt betale sig at undersøge prisen for udbedring af en ridse på bilen hos et værksted, inden du tager kontakt til forsikringen.